Vidste du, at det er muligt at bruge Power BI i din IFS-løsning?

De, som i dag er kunder hos IFS på tidligere versioner, kender IFS’ indbyggede rapporterings- og analyseværktøjer såsom IFS Lobby og Business Reporter. Selvom disse på mange områder er enormt kraftfulde og opfylder mange af vores kunders rapporteringskrav, så er der alligevel tilfælde, hvor dette ikke længere er nok. Derfor leverer IFS nu også en Advanced Analytics-løsning bygget ved hjælp af Power BI’s best-of-breed Business Intelligence-platform. På den måde er det muligt at få en built-in løsning, hvor Power BI-rapporter kan bygges direkte fra IFS.

 

Power BI og IFS Cloud

Power BI i IFS Cloud er en funktion, der gør det muligt for IFS-brugere at se rapporter udgivet til Power BI Cloud og Power BI Report Server i selve IFS Cloud -klienten.

Embedded Power BI er en funktion til at indlejre Power BI-rapporter, rapportvisualiseringer og dashboard-elementer direkte i IFS Cloud. Power BI-rapporterne kan eksempelvis bruges i lobbies, således at man kan tilgå dem direkte fra sit operationelle skærmbillede. Derudover er der også mulighed for at redigere en rapport uden at forlade IFS Cloud.

Nøglefunktioner:

  • Cloud-baseret datalagring for skalerbarhed og tilgængelighed.
  • Integration med flere datakilder til omfattende analyser.
  • Avancerede visualiseringsværktøjer til dataudforskning og -opdagelse.
  • Datamodellering og transformation til tilpasset rapportering og analyser.
  • Automatiseret rapportgenerering og distribution for forbedret effektivitet.
  • Data vises i realtid.
  • Muliggør virtuel integration af 3. parts webapps.

Når man som kunde skal i gang med at bruge Power BI-integrationen, behøver man ikke starte helt fra bunden med et dyrt BI-projekt, da IFS har udviklet en række basis-analysemodeller, man kan tage udgangspunkt i, bl.a. indenfor Salg, CRM, Projekt, Indkøb, Produktion, Service, Vedligehold og Finans. Dette gør det nemt at komme i gang med at bruge Power BI med dine IFS-data.

Er det noget, som du ønsker at vide mere om? Så skal du være meget velkommen til at tage fat i én af vores konsulenter.