Q2 2024 er nu veloverstået, og sommeren står for døren. Derfor er det igen blevet tid til et indblik i, hvad der er sket både eksternt og internt hos Curit.

Andet kvartal startede med en go live, da Ib Andresen Industri på Fyn i april gik i drift med IFS efter en spændende implementeringsproces. I forbindelse med go live har mange Curittere været onsite og bistået i hypercare-fasen.

I slutning af juni gik KEN Storkøkken i Aarhus i drift med IFS, KEN Storkøkken er et søsterselskab til KEN Hygiene Systems, som har været kunde hos IFS og Curit gennem mange år. Efter en kort og intens implementering er KEN Storkøkken nu i drift med IFS.

Derudover er der fortsat fuld gang i implementeringen af IFS hos Fyns Kran Udstyr, hvor der er blevet afholdt workshops og første virksomhedsspil.

Kongskilde Industries er stadig undervejs med deres opgradering fra IFS Applications 7.5 til IFS Applications 10.

Og hos Kredsløb i Aarhus er der ved at blive lagt sidste hånd på Hændelse i modulet Sundhed & Sikkerhed, således de på tværs af hele organisationen kan indrapportere og behandle hændelser ensartet og sikkert.

I april var Curit sponsor ved IFS Connect Nordics på Tivoli Hotel & Congress Center i København. Vi vil gerne takke alle vores kunder, der deltog og slog vejen forbi vores stand til en snak om løsninger og muligheder i fremtidens IFS. Du kan læse mere om IFS Connect Nordics her: link

8. maj var fire Curittere blevet inviteret til Herning for at præsentere IFS og Curit for et hold studerende på BTECH, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, AU i Herning. En rigtig god dag med interesserede og aktive studerende.

Forsommeren er også lig den årlige sommerfest hos Curit, som i år blev afholdt 1. juni på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, hvor der både var trav, monté og galop på programmet.

En flok seje Curittere deltog igen i år i OCR-løbet Nordic Race i Aarhus, hvilket i modsætning til sidste år, var en kølig og meget våd omgang, men det tog ikke humøret fra deltagerne.

Slutteligt har der i andet kvartal også været gang i den sidste del af renoveringen af vores kontor på Skomagervej 1 i Vejle. Derfor ser vi nu frem til at tage imod kunder og samarbejdspartnere i større og nyistandsatte omgivelser.