Så blev det igen tid for et hold Curittere at deltage i OCR-løbet Nordic Race i Hasle Bakker i Aarhus. Et løb, der udfordrer samarbejde, sammenhold og styrke på en 5 km lang rute, med mere end 25 unikke forhindringer undervejs.
Ni seje Curittere havde taget udfordringen op, og mødtes lørdag den 15. juni med stort smil og gå-på-mod i det vestlige Aarhus.
Med sublim holdånd og hjælp fra hinanden kom de alle gennem den mudrede og udfordrende bane – lidt vådere efter løbet end før, men en fantastisk oplevelse rigere. Regn, mudder og diverse forhindringer tager ikke humøret fra en flok målrettede Curittere, tværtimod.