Green Team Group er verdens største juletræsproducent og sælger hvert år juletræer til kunder fordelt på 20 forskellige europæiske lande. I 2019 gik de i luften med IFS Applications, hvilket var med til at sikre danskere, og mange andre europæere, dansen om juletræet. IFS Applications holder styr på hele processen: Fra tablets i marken, over etikettering af paller, læsning af lastbiler og til det klassiske ERP-system med salg, fakturering etc., på tværs af flere lande. Integrationen mellem tablets og IFS Applications tillader sælgere, som sidder på kontoret, at se, hvilke træer der bliver fældet, uden krav om, at tablets der er i marken, skal have uafbrudt forbindelse til netværket. Dette er med til at skabe et bedre beslutningsgrundlag for virksomheden, fordi den datamængde der eksisterer, er transparant og opdateret.

Den største udfordring for Green Team Group er den meget sæsonbetonede logistikopgave, da juletræer sælges i slutningen af året, hvor stort set hele omsætningen skal indtjenes på få uger og dermed er sæsonen kort og meget hektisk. Dette betyder, at alt skal planlægges ned til mindste detalje forinden, hvilket kræver et solidt planlægningsværktøj., da der er få mennesker til at håndtere den store logistiske opgave. Dette har betydet, at automatisering af processer har været meget vigtigt for virksomheden, så IFS Applications ikke blot skal understøtte den finansielle del, men snarere hjælpe i alle Green Team Groups processer.

Det meste af tiden handler det dog om at være landmænd og passe træerne for Green Team Group, så alt er klar til sæsonens start. Når sæsonen går i gang, stiger antallet af ansatte fra godt 20 personer til mere end 500, hvor der køres op mod 200 læs juletræer om dagen, fra de primære produktionssteder i Danmark, Polen og Skotland. Præcision er i højsæde, da kunderne har store krav til service og levering, hvilket understøttes effektivt med IFS, som hjælper med at skabe transparens i den grønne produktionsvirksomhed, hvor et stort fokus ligger på at skabe en god og effektiv logistik. Sune Graae Norsker, CEO siger: ”Det kræver en udpræget grad af orden i penalhuset og meget stor præcision”. Han understreger således vigtigheden af, at alle redskaber står klar til brug og kan benyttes til at skabe nøjagtighed i alle virksomhedens processer.

Planlægning

De mange planlægningsredskaber som IFS Applications indeholder, har specielt været vigtige for Green Team Group, da det er disse, som har været med til at sikre, at de rette træer fældes, på rette tid og i rette antal, og hverken mere eller mindre. Brugen af IFS Applications har dermed givet en høj leveringssikkerhed, rettidig levering og ingen træer i overskud, når det bliver juleaften, hvilket jo er enhver juletræssælgers drøm. Specielt at kunne levere til tiden har været en KPI, som der har været stort fokus på. Her har Green Team Group formået at nå en procent på 99 i julen 2020, hvor procenten for rettidig levering tidligere lå lidt under 80. Ifølge Sune Graae Norsker, CEO, skal forklaringen findes i den detaljerede planlægning, Green Team Group nu arbejder med ved hjælp af IFS Applications.

Udover at få juletræerne ud i tide, så ligger der også et stort faktureringsarbejde efterfølgende, som skal afvikles på meget kort tid, da posterne gerne skal lukkes inden året er omme. IFS Applications har også gjort det lettere at følge med til at fakturere og ordrebekræfte, på grund af den store gennemsigtighed systemet bibringer, hvilket har skabt overblik for virksomheden. Ikke mindst muligheden for automatisering har betydet, at Green Team Group sidste sæson var i stand til at fakturere alt inden året var omme, uden at skulle opruste medarbejderstaben, hvilket har haft stor betydning for virksomhedens performance.

Hvorfor IFS & Curit?

Efter en større omstrukturering for cirka tre år siden hos Green Team Group stod det klart, at deres daværende ERP-system ikke længere kunne understøtte deres processer optimalt, hvorfor behovet for en opgradering eller et nyt system opstod.

Sune Graae Norsker, CEO: ”Vi har gennemgået en total turn-around proces, hvor virksomheden er blevet omstruktureret og gennemtrævlet på alle leder og kanter. Vi har ændret den måde vi ser vores virksomhed på, lige fra produktion over logistik og salg til finans, samtidig med at vi også har ændret vores legal structure”.

IFS Applications blev valgt, da systemet var omfattende nok til en ’out of the box’ løsning, som kunne løse de fleste opgaver og samtidig løbende kunne tilpasses som virksomheden udviklede sig. Derudover blev Curit set som en meget troværdig samarbejdspartner, som man havde haft tidligere erfaring med og ikke mindst var konkurrencedygtige i forhold til pris.

Alt i alt har skiftet til IFS Applications og Curit betydet, at Green Team Group har været i stand til at forbedre deres KPI’er hele vejen rundt, hvilket har haft en stor betydning for performance, kundetilfredshed og fremtidige muligheder.