NOVENCO Building & Industry A/S, der er leverandør af energi-effektive ventilations- systemer til bl.a. procesindustri, datacentre, tunnel og garageanlæg, har indgået en aftale med Curit om en foranalyse med henblik på implementering af IFS Applications som deres fremtidige ERP-system.

I samarbejde med konsulent Henrik Lehmann hos Devoteam/HerbertNathan & Co er der foretaget en grundig analyse og evaluering af potentielle ERP-systemer og -leverandører.
”Valget faldt på IFS Applications og Curit på baggrund af Curit´s kompetente løsningsforslag, der viste hvordan IFS Applications kan understøtte og løfte vores produktions- og øvrige forretningsprocesser” siger Lars Knaack, Adm. Direktør hos NOVENCO Building & Industry A/S.

“NOVENCO Building & Industry A/S er en spændende virksomhed med et salgs- og produktionsflow der matcher godt med IFS Applications , og vi er derfor meget glade for at de har valgt IFS Applications og Curit som deres fremtidige ERP-leverandør og samarbejdspartner” siger Carsten Kaaber, Salgsdirektør hos Curit.

NOVENCO Building & Industry A/S har hovedkvarter i Næstved, samt salgskontorer i Tyskland, Storbritannien, Holland, Indien og Singapore.
NOVENCO Building & Industry A/S er en del af SCHAKO Group med hovedkontor i Schweiz.
Læs mere om NOVENCO Building & Industry A/S