Grønbech & Sønner, som med specialiseret viden og internationalt førende teknologi, leverer innovative løsninger og produkter, der løser fremtidens krav inden for energi, industri, vand & spildevand samt stål & metal, har indgået en aftale med Curit om en foranalyse med henblik på implementering af IFS Applications som deres fremtidige
ERP-system.

I samarbejde med konsulent Henrik Lehmann hos Devoteam/HerbertNathan & Co er der foretaget en grundig analyse og evaluering af potentielle ERP-systemer og -leverandører.
”Valget faldt på IFS Applications og Curit på baggrund af Curits kompetente løsningsforslag, der viste hvordan IFS Applications kan understøtte og løfte vores forretnings-
processer” siger Rochus Ettinger Riisgaard, IT- og Digitaliseringschef hos Grønbech & Sønner A/S.

“Grønbech & Sønner A/S er en spændende virksomhed der matcher godt med IFS Applications , og vi er derfor meget glade for at de har valgt IFS Applications og Curit som deres fremtidige ERP-leverandør og samarbejdspartner” siger Carsten Kaaber, Salgsdirektør hos Curit.

Grønbech & Sønner A/S er grundlagt i 1828 med hovedkvarter i København.
Grønbech & Sønner beskæftiger 100 medarbejdere fordelt på salgs- og servicekontorer i København, Vejle, Esbjerg og Vinderup.
Læs mere om Grønbech & Sønner A/S