Påsken står for døren, og i den anledning ser vi tilbage på, hvad første kvartal af det nye år har budt på her hos Curit. Året 2023 startede godt med mange spændende opgaver både eksternt og internt i huset. Der har været gang i mange forskellige kundeprojekter, hvor tre go lives, diverse virksomhedsspil og implementering af nye løsninger og IFS moduler samt meget mere har fyldt.

Det nye år var kun lige skudt i gang, da SG Produktion i Odense gik i drift på IFS Applications, og de har dermed nu en fremtidssikret ERP-løsning. Vi bliver på Fyn, hvor Ib Andresen Industries i Langeskov langsomt, men sikkert bliver klar til driftsstart senere på året, og hvor vi blandt andet har afholdt et succesfuldt virksomhedsspil, der strakte sig over både januar og februar.

Insatech A/S i Præstø gik live i april.

Hos Novenco Building & Industry i Næstved har første kvartal af 2023 stået på udrulning af IFS Applications til deres datterselskaber i Holland og England. Kredsløb i Aarhus har haft travlt med at implementere IFS Asset Management, og KEN Hygiene Systems er gået live med Curits scannerløsning, Curit Warehouse Solution (CWS).

Også internt har Curit haft travlt i starten af 2023, hvor vi i januar sagde velkommen til Daniel Hansen, som er vores nye finanskonsulent. I midten af januar var konsulenterne Anne Louring og Bjarke Beske til IFS SaKo, Sales Konference i London. Det var en uge, der var fyldt med spændende oplæg og ny viden om både IFS Cloud og salg, og hvor der blev netværket og etableret mange nye connections.

Marts måned bød på Curits årlige kickoff, hvor vi afholdt den første af to workshops, hvor temaet er Styrkelse af eksternt og internt samarbejde. Dette i et samarbejde med Marselisborg Consulting, og vi ser spændt frem mod anden workshop. Første kvartal sluttede af med en deltagelse ved et arrangement afholdt af DIS (Dansk Ingeniør Service) for DDV (Den Danske vedligeholdelsesforening), hvor Julie Troelsen var oplægsholder om emnet Digital styring af vedligeholdelse.

 

Hele holdet hos Curit ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig god Påske.