Torsdag, d. 8. december 2022 var rammerne sat på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference ved Vejle til en genstart af den danske ERFA-gruppe. Efter en ufrivillig pause på to år grundet Corona var der endelig mulighed for igen at mødes og snakke IFS-muligheder og -løsninger. I alt havde 29 deltagere fundet vej denne smukke vintermorgen fordelt på 13 af Curits kunder.

Dagens program startede med oplæg og velkomst til alle deltagere fra Curits medejer og administrerende direktør Aase Appel Steffensen. Derefter præsenterede medejer Carsten Kaaber IFS Workbench i Aurena, hvortil der blev stillet mange spændende og uddybende spørgsmål fra deltagerne. Efter Carstens præsentation tog Kim Bursøe fra IFS Nordic (Danmark) over og holdt et indlæg om IFS Cloud. Kim fortalte blandt andet om forskellene mellem IFS Apps 10 og IFS Cloud, IFS Cloud brugergrænseflade, og gav et resumé af nyheder i IFS’ forskellige moduler samt øvrige nyheder og tendenser generelt i IFS Cloud.

Formiddagen blev rundet af med ’Bordet rundt’ for at blive klogere på, hvad dagens deltagere var optaget af ude i de respektive virksomheder. Der var en rigtig god og inspirerende dialog mellem deltagerne, som også skabte grobund for emner, der skulle vendes med konsulenterne fra Curit om eftermiddagen.

Syv Curit-konsulenter mødte op efter frokost og var klar til at gå i dialog med deltagerne om lige præcis deres løsninger, udfordringer og muligheder. Konsulenterne repræsenterede et bredt felt af IFS’ moduler såsom: Supply Chain, Finance, Custom Objects, CRM, HR og meget mere. Alle konsulenter var efterspurgte og havde løsningsorienterede samtaler med deltagerne. Også deltagerne imellem var der gode og konstruktive samtaler om konkrete løsninger og muligheder i IFS.

 Fra Curit skal lyde en stor tak til alle deltagere for aktivt at bidrage til, at dagen blev fyldt med positivitet og stor lyst til at dele stort og småt om livet som IFS-bruger.