Curit støtter også i år Knæk Cancer med en donation.

“Hos Curit har vi gennem snart mange år haft en fast tradition for at konvertere julegavebudgettet til kunderne til at støtte en godgørende sag i stedet. Dengang – for bare 10-15 år siden – var det normen, at leverandører købte vaser, karafler og brætspil og alskens andre mere eller mindre opfindsomme julegaver og forærede til indkøberne hos kunderne. Vi modtog også selv en del af den slags ting, og meget af det stod ærligt talt bare og fyldte op i pulterkammeret indtil det blev givet væk til loppemarkedet. Samtidig var der jo nød og elendighed nok rundt omkring i hele verden, hvor samme budget efter vores mening ville kunne komme langt bedre til sin ret. Så det blev vores lille bidrag til at mindske dekadencen lidt, og det har vi holdt fast i lige siden. I mellemtiden er vanen med julegaver mellem leverandører og kunder stille og roligt næsten forsvundet i resten af landet også, men vi holder fast i vores version af en julegave. I år går pengene til Knæk Cancer 2020, så vi alle kan se showet og holde øje med donationerne og et lille øjeblik glædes over, at vi var med til at kæmpe denne vigtige sag”, siger Aase Appel Steffensen, Adm. direktør hos Curit ApS.

Læs mere om Knæk Cancer
Og se det store indsamlingsshow på TV2 lørdag den 24. oktober fra kl. 19.45.