SaKo 2025 – Vigtige takeaways fra Curit: Branchespecifik fokus, AI og innovation
Tilbage i januar deltog vores kollegaer, Carsten og Melina, i SaKo-konferencen i London. Som IFS-partner handlede vores deltagelse både om at netværke med de andre partnere og IFS-aktører, og ligeledes var det en enestående mulighed for at få indsigt i de nyeste trends indenfor ERP-løsninger, AI og industriens fremtid.

Branchespecifik fokus – bedre positionering og værdi
IFS har altid haft et stærkt branchefokus og udviklet løsninger, der er skræddersyet til specifikke behov og udfordringer i forskellige industrier. På SaKo 2025 blev det yderligere stadfæstet, at IFS har som målsætning at levere branchespecifikke løsninger, der understøtter og optimerer virksomheders processer. Ved at målrette løsningerne til specifikke industrier kan IFS hjælpe disse med at styrke deres markedsposition gennem teknologi, der er præcist tilpasset til netop deres unikke krav.
AI og fremtidens teknologi
En af de mest markante tendenser på SaKo 2025 var den store vækst af AI-drevne løsninger. AI er på vej til at transformere virksomheders effektivitet og beslutningstagning, og IFS ligger i spidsen for denne udvikling. AI kan hjælpe virksomheder med at analysere store mængder data med henblik på at optimere operationelle processer og træffe mere informerede beslutninger. På SaKo 2025 stod det for alvor klart, at også generativ AI har vundet indpas i IFS Cloud. Vi ser en øget efterspørgsel på AI-drevne værktøjer, og det er tydeligt, at dette er et område, som vil få stor betydning i fremtiden.

Udvidelse af IFS’ løsninger
IFS begrænser sig ikke kun til ERP, men udvider også sine løsninger til at omfatte andre beslægtede teknologier, der kan skabe værdi for virksomheder. På konferencen blev der lagt stor vægt på løsninger som Copperleaf, Assyst og Poka, som understøtter både forretningsoptimering og industrielle processer. Denne udvidelse af IFS’ portefølje gør det muligt for virksomheder at integrere flere aspekter af deres drift på én platform, hvilket skaber en mere sammenhængende og effektiv løsning.
Netværk og samarbejde – vigtige forbindelser
SaKo 2025 bød på fantastiske muligheder for netværk og samarbejde. Under Den Nordiske Middag fik vi værdifulde forbindelser med andre aktører og partnere i branchen.
IFS har altid prioriteret deres partnersamarbejde højt, og fremover vil dette fokus intensiveres. IFS anerkender, at deres partnere er tættere på slutkunden og derfor har den bedste forståelse for deres behov. Derfor arbejder IFS på at styrke partnerrelationerne yderligere, hvilket skaber et solidt fundament for innovation og vækst af softwaren. Vi ser frem til at udnytte disse nye muligheder til at tilbyde vores kunder endnu bedre løsninger og service.
SaKo 2025 gav os en værdifuld mulighed for at reflektere over de nyeste tendenser og teknologier i ERP-verdenen. Det var inspirerende at høre om de muligheder, der ligger i industriel AI, cloud-løsninger og brancherettede tilpasninger. Hos Curit er vi glade for at kunne dele disse indsigter og fortsætte med at bidrage til, at vores kunder kan gå en mere effektiv og digital fremtid i møde.
