Mekoprint har i samarbejde med Curit gennemført en effektiv opgradering af deres ERP-platform fra IFS Applications 10 til IFS Cloud 2024 R1.
“Mekoprint har ingen tilpasninger og kører derfor en standard IFS løsning, hvilket har været med til at give en effektiv opgraderingsproces. Den tilgang har skabt en smidig overgang, og Mekoprint er nu LIVE.” – Signe Henneberg, Projektleder hos Curit.
Processen er forløbet hurtigt og smidigt, hvor brugerne har haft adgang til testmiljøet fra midten af januar 2025, og med endelig go live i starten af marts 2025.
Aurena som bro til IFS Cloud
Inden selve opgraderingen har Mekoprint i en periode arbejdet i Aurena-klienten i IFS Applications 10. Da Aurena i høj grad ligner IFS Clouds brugergrænseflade, har denne fase fungeret som en vigtig overgang, der har gjort brugerne fortrolige med den nye opgradering. Det har i sidste ende bidraget til en glidende overgang, hvor de med det samme følte sig hjemme i IFS Cloud.
Fokusområder efter go live
Med den tekniske opgradering på plads rettes fokus nu mod at udnytte de nye funktioner i IFS Cloud. Et af de første områder, Mekoprint ønsker at tage i brug, er MSO – Manufacturing, scheduling & optimization. MSO i Cloud samler servicehåndtering, vedligehold og operationelle opgaver i én fælles løsning. Det giver Mekoprint bedre mulighed for at optimere processer på tværs af både produktion og service efter salg.
Kontinuerligt samarbejde om procesoptimering
Samarbejdet mellem Curit og Mekoprint fortsætter nu med fokus på procesoptimering og på at høste gevinsterne ved den nye platform. Opgraderingen har etableret et solidt teknisk fundament, som skal understøtte Mekoprints fortsatte digitale udvikling og procesforbedringer på tværs af værdikæden.