Hos Curit sætter vi en stor ære i at kunne levere en god service til vores kunder, men for at være i stand til dette er det nødvendigt at holde sig opdateret.
Curit har siden 2018 været GOLD PARTNER hos IFS, hvilket er en indikator på den kvalitet og ekspertise som kunderne kan forvente af os. Hvert år tager IFS denne status op til revision for at sikre, at deres partnere har gode kompetencer og holder sig opdateret på de nyeste trends og funktionaliteter, som IFS Applications har at byde på. Et af de kriterier, der er opsat, for at vi som virksomhed kan beholde vores status, er at vi skal have minimum 20 IFS certificerede konsulenter. En IFS certificering er et kursus, som medarbejderne skal gennemgå på 3-5 dage efterfulgt af en eksamen. Curit sluttede året af med 23 certificerede konsulenter indenfor forskellige forretningsområder, hvilket betyder at langt størsteparten af vores konsulenter nu er certificerede.
Det er en stor anerkendelse af Curits kompetencer, som gør os i stand til at yde en endnu bedre service hver dag overfor vores kunder.