I går sendte vi Peter og Carsten, afsted til ERP Insights 2023, der var arrangeret af ComputerWorld Events. De blev ledsaget af Rune og Jesper fra vores partner, IFS. Det var en dag fyldt med inspirerende oplæg om de nyeste tendenser indenfor ERP-verdenen.

Et særligt højdepunkt var præsentationen af Erik Lennings fra Devoteam, som introducerede os til den nye ERP-rapport. Denne rapport er en omfattende og uafhængig analyse af de 26 mest udbredte ERP-systemer og -leverandører i Skandinavien. En detalje der optog os var, at IFS var det tredje mest involveret ERP-system i Devoteams salgscases inden for de seneste 6 år – en præstation, der gør os ekstremt stolte!

I kan læse mere om ERP-rapporten og hvad den kan tilbyde jeres virksomhed her. Det er en unik mulighed for at dykke ned i de seneste tendenser og få en klar forståelse af, lige præcis hvilket ERP-system der er det bedste til at optimere jeres forretningsprocesser.

Endnu en gang skal der lyde et tak til ComputerWorld Events og alle oplægsholderne for et godt event!